David Pepke David Pepke

PARADISE

Den første roman af tre om drabsefterforskerne Agnes Hillstrøm og Thor Belling. Jeg fik ideen en dag, hvor jeg tænkte på mine yndlingskarakterer. Først fik jeg den tanke, at Hillstrøm & Belling måske ville være godt selskab - både for mig og læserne. Lidt efter fik jeg den ide, at det kunne være sjovt at bruge dommer Søren Madsen og hans kone Anna. De optrådte i ‘DOMMEREN I HELSINGØR’, og i min nye trilogi er de blevet ældre. Jeg tyggede lidt på ideen og fortalte min agent Lars Ringhof om projektet. Han syntes, det var en oplagt idé, og så gik jeg i gang. 

Når man skriver længere serier, er man nødt til at tænke på det, der hedder ‘den store bue’. Det betyder, at personerne fra bog til bog udvikler sig, og at deres forhistorie spiller en rolle. Et tema i PARADISE er alder. Hovedpersonerne er oppe i årene, de er erfarne, men de er ikke actionhelte. På den måde afspejler de min egen alder. 

PARADISE har to efterfølgere, FARAO og VENDETTA. FARAO udkommer den 4. juni, hvor jeg fylder 70. VENDETTA udkommer inden jul.

Jeg er meget glad for mit samarbejde med Gyldendal og min redaktør, Kristine Friis. Det er en fornøjelse af udvikle det univers, som jeg har skrevet på i 15 år, og indtil videre lader det til, at mine læsere har taget godt imod PARADISE. Jeg håber, I kan lide den!

Læs mere
David Pepke David Pepke

Tre Ting

Mordet på John F. Kennedy på denne dag for 60 år siden var det uhyggeligste, jeg havde oplevet i mine otte leveår. Drabet lagde en tung stemning over hele verden, og det kaotiske forløb efter attentatet gjorde, at verden aldrig fik en troværdig forklaring på, hvem der stod bag. I dag er mere end 70 procent af det amerikanske folk overbevist om, at sandheden aldrig er kommet frem.

I 2007 skrev jeg denne sang, ’TRE TING’, for at mindes ikke bare John Kennedy, men også hans bror Robert og borgerrettighedsforkæmperen Dr. Martin Luther King. De blev begge skudt i 1968. Æret være Kennedy, Kennedy og Martin Luther King.

Læs mere
David Pepke David Pepke

Interview om DOMMEREN I HELSINGØR

Min gode ven Niels Brunse interviewer mig om DOMMEREN I HELSINGØR. Det blev til en god lang snak om byen, personerne og spøgelserne.
SPOILER ALERT - vi snakker om bogens handling, så hvis man ikke har læst den, og vil have handlingen til gode, så vent med at se dette.

L.

Læs mere
David Pepke David Pepke

LÆSERNE SKRIVER…

“Tak for en fantastisk fortælling om Søren Madsen, lidt vemodigt at lukke sidste side.”

“Nu har jeg vandret rundt i Helsingør og omegn sammen med Søren. Jeg har nydt alle turene

og bekymret mig om ham og hans lille familie. En dejlig rejse med stærke personskildringer og

en sikker og troværdig dialog. Det har været en fornøjelse, at læse den.”

“Tak for sidst og for bogen - som jeg lige er blevet færdig med, og hvor er den storslået.

Kjædegaard classic, jovist, men altså her foldet ubesværet ud i 70 mm bredformat med

store eksistentielle perspektiver - Dostojevskij goes to Helsingør, så at sige - basal

humanisme og diskrete magiske elementer undervejs. Tillykke med den.”

“Det er rigtigt hyggeligt og spændende at høre Dommeren fra Helsingør. Jeg er i gang med

5’eren og min kone er allerede færdig. Man bliver sgu helt bange for at møde ham John Ford

en eller anden tilfældig dag.”

“Er dybt betaget af din roman. Den er akkurat så panoramisk, som sådan en skal være og dertil

ulmende.”

“De er SÅ gode, og jeg elsker, at du selv indtaler dem  I øvrigt kan jeg - selvom jeg først

flyttede til Helsingør i 1990 - genkende mange ting.”

“Sidder på en spansk strand og suger den til mig. Lever mig i den grad ind i personerne, byen

og historien, og jeg lytter lidt hver dag, for at kapere den. Det er en af den første bøger jeg har lyttet til, så det er jo på tide at det kom til mig.”

“Du fortjener alt den ros du får. Jeg er vild med dine bøger og hørte alle 5 i streg. Jeg er

keramiker og sad med dig i ørerne og lavede mine ting. Du var med på turene med hunden,

som blev så lange,at han til sidst ville op i kurven. Madlavning, rengøring you name it. Tak for

mange dejlige timer.”

“Har for længst læst dem! Du skriver blændende - det flyder bare!”

“Tak for “Dommeren”, som bringer mig tilbage til min barndom og ungdom i Helsingør, hvor jeg

boede fra 1954 til 1979. Hver gang du i bogen nævner et eller andet sted i byen, dukker et

minde eller en association op, som jeg ikke har tænkt på i årevis. At det så samtidig er en

velskrevet og underholdende bog gør glæden endnu større. Så tak herfra!”

“Blev lige færdig med moppedrengen. Den er selvfølgelig lige så god som alle dine tidligere

bøger  Så tak for endnu en god læseoplevelse! Glæder mig til endnu en.”

“Er igang med 2.del - endnu en super velskrevet roman - og har valgt lydbogen da det jo er en

oplæsning, der øger indlevelsen. Kanon underholdning.”

“Og jeg gentager gerne - en fuldstændig vidunderlig fortælling.”

“Den er ikke et ord for lang!

Faktisk trak jeg de sidste hundrede sider, for lissom at forblive i momentet. Hold kæft, en tour

de force gennem vores ungdoms by, hedengangne virksomheder og omkringliggende perifere

skovstrækninger.”

“Hvor er det dejligt at kvalitet og succes forenes.”

“Lars , det er årets udgivelse, når op på Ærligt Nærvær.”

“10 Hjerter til Dommeren i Helsingør. Både historien og indtalingen på lyd.”

“Dommeren i Helsingør af Lars Kjædegaard er ikke en traditionel krimi, eller en traditionel

roman for den sags skyld - alene de 851 sætter den lidt uden for kategori. Og ja Dommeren i

Helsingør er lang, men ikke en side for lang. Paul Auster har engang sagt: Writing is all about

rhytm, and sometimes you have to delete even brilliant writing to keep the rythm. Lars

Kjædegaard holder sin egen tilbagelænede rytme helt konsekvent igennem alle 851 sider, og

for at sige det mildt, det gør han fremragende. Det er på én gang en vidtforgrenet og en skarpt

skåret fortælling. Livsklog, relevant og med et helt klart blik på karakterer og magtstrukturer.

Modigt fortalt i sin egen tone og i et befriende roligt tempo. Lars Kjædegaards Dommeren i

Helsingør er noget særligt. Jeg er ganske enkelt fuld af næsegrus beundring og nærmest

lykkelig over at have læst den. Tak for den.”

“Hils forfatteren, han ikke bare skriver godt, han er også en virkelig god oplæser.”

“Selvom det er mange lydbøger siden jeg hørte dommeren fra Helsingør, kan jeg slet ikke få

historien ud af mit hoved. Det var simpelthen så fantastisk en fortælling. Tak for den.”

“Jeg er i gang med bogen Lars 

Jeg er glad.”

 

“Det er jeg også og begejstret.

STOR LARS KJÆDEGÅRD FAN”

“Dommeren i Helsingør spænder ben for min nattesøvn p.t.”

“Jeg er lige blevet færdig med Dommeren, og jeg er begejstret. Den var fantastisk !”

“Færdig med bogen. Fed, gribende, kærlig og opløftende. Fa’me godt gået!”

Læs mere
David Pepke David Pepke

DOMMEREN I HELSINGØR - BIBLIOTEKET PÅ KULTURVÆRFTET

Stor tak til Hanne Pedersen og Stine Bolther for en dejlig eftermiddag! Det var en fornøjelse at tale med Stine Bolther, og jeg var overvældet over de mange kendte og mindre kendte ansigter, interessen for min bog og de fine gaver. Min søn, David Pepke, filmede seancen, og han har klippet denne video. Jeg havde skrevet sangen ‘VILDHANS OG STJERNELIL’ til lejligheden, og den kan man høre her. Det var en stor dag for mig, og jeg er fuld af taknemmelighed og glæde. Tak til alle de involverede - og til publikum!

Læs mere
David Pepke David Pepke

DOMMEREN I HELSINGØR - MED TAK TIL

I dag, fredag den 11. august, udkommer DOMMEREN I HELSINGØR, og jeg har mange at takke for, at det er blevet en flot bog. Det var min agent, LARS RINGHOF, som med nogle få ord plantede ideen til bogen i mig og satte mig i gang med de forberedende skitser, som hurtigt greb om sig. Undervejs læste min redaktør på Gyldendal KRISTINE FRIIS med og gjorde det store arbejde med både plot, persontegninger og de hundredevis af småting, som er så vigtige og lette at overse. Senere kom INGER KRISTENSEN også på som redaktør, og i fællesskab fik vi bakset den lange tekst på plads. Stor tak til dem - og til forlagsredaktør SIMON PASTERNAK, som på et tidligt tidspunkt gav grønt lys til projektet. Også en stor tak til forlagets pr-folk, designere og markedsføringsfolk, som har sørget for, at bogen nu er sendt ud i verden. 

Jeg vil også sige tak til min søn, DAVID PEPKE, som utrætteligt har holdt mig til ilden under indspilningen af de 25 timers oplæsning. Det har været et stort og dejligt samarbejde og en god afprøvning af historien. Og endelig vil jeg takke min gamle ven JENS ABILDGAARD, som har læst med undervejs og set bogen gennem Helsingørbrillerne. 

En roman som DOMMEREN I HELSINGØR er ikke én mands værk, og jeg er taknemmelig for de involveredes indsats og opmuntring. Jeg håber, at mine læsere vil nyde at være i selskab med SØREN MADSEN, ANNA BLID og de mange øvrige personer. Tak og god læsning!


Læs mere
David Pepke David Pepke

DOMMEREN I HELSINGØR - lokalitet

Helsingørs gamle retsbygning spiller en stor rolle i DOMMEREN I HELSINGØR. Det er her, hovedpersonen Søren Madsen gerne vil være dommer. Jeg har selv siddet som domsmand i bygningen i mange år. Det foregik i den store retssal bag de to vinduer på første sal til venstre, og dommerværelset lå bag det lille vindue ved siden af. Til venstre for hovedbygningen ligger det gamle arresthus. Til højre - ude af billedet - ligger den gamle politistation. Den brolagte plads foran hedder Polititorvet. I gamle dage stod der en pæl på pladsen, og hvis man blev idømt pryglestraf, blev man spændt fast til pælen og pisket i fuld offentlighed. Man mente, at det havde en afskrækkende virkning. I dag er retten og politistationen flyttet til nye bygninger uden for byen, men den gamle bygning midt i byen har stadig en særlig atmosfære. Retsbygning, arrest, politistation og rådhus - alle de gamle lokaliteter optræder i DOMMEREN I HELSINGØR. 

Læs mere
David Pepke David Pepke

DOMMEREN I HELSINGØR

Jeg har ikke været flittig med at opdatere siden her, men jeg har været flittig på andre fronter, siden jeg skrev Agnes Hillstrøm 8 & 9. Den 11. august udkommer min nye roman, DOMMEREN I HELSINGØR. Det er en historie om den talentfulde unge Søren Madsen, som vokser op i halvfjerdsernes Helsingør. Han har en ambition om at blive dommer, men vejen til opfyldelsen af hans ambition er lang og dramatisk. Han møder den flippede pige Anna, og de forelsker sig. Da Anna forsvinder sporløst, mister Søren fodfæstet. Han har kun sig selv, sin ambition og håbet om en dag at finde sin Anna. Billedet herover viser gaden i Helsingør, hvor Søren Madsen voksede op. Det er en kort gade i udkanten af Helsingørs centrum. Der er ikke noget dramatisk ved den. Alligevel har gaden inspireret mig, fordi den har en speciel atmosfære, en slags ualmindelig almindelighed. Jeg håber, at mine læsere vil tage godt imod DOMMEREN I HELSINGØR. Den udkommer den 11. august på forlaget Gyldendal som trykt udgave, e-bog og en lydbogsversion, som jeg selv har indtalt.

Læs mere
David Pepke David Pepke

Agnes er tilbage

AGNES HILLSTRØM - er tilbage i to nye romaner, AFSKEDSHUSET og DEN SIDSTE TILGIVELSE, som udkommer i dag som e-bog og lydbog, indtalt af mig selv og produceret af min søn, David Pepke. De to romaner er nummer 8 og 9 i serien, og omslagene er lavet af Lonnie Hamborg med vanlig sans for tonen i romanerne.

Agnes og Otto efterforsker drab, men det underliggende tema i de to romaner er Agnes’ private jagt på manden, der kørte hendes søn ihjel og slap fra det. Agnes’ ønske om hævn og retfærdighed kommer i vejen for hendes professionalisme, men da den undvegne Magnus Pålson nærmer sig Danmark, har hun intet valg.

Det har været en fornøjelse af skrive og læse AFSKEDSHUSET og DEN SIDSTE TILGIVELSE, og jeg håber, at I kan lide dem. Jeg vil gerne takke min dygtige redaktør, Kristine Friis Jensen og min agent, Lars Ringhof, som har kendt og holdt af Agnes fra første færd.

Læs mere
David Pepke David Pepke

Stine Askov

Dagens gæst er Stine Askov, og emnet er hendes femte roman, NØJSOMHEDEN. Titlen refererer til et boligområde i Helsingør, som i årevis har befundet sig på den berygtede ‘ghettoliste’, og persongalleriet er præcist og virkelig godt. Vi taler om det meste af det her, og jeg skal have fat på Stines tidligere romaner, for hun er efter min mening et stort talent. Og - viste det sig - et dejligt menneske at tale med. Tak til Stine Askov for besøget!

Læs mere om Stines bøger på Gyldendals hjemmeside her.

Læs mere
David Pepke David Pepke

Morten Hesseldahl

Morten Hessedahl er direktør for Gyldendal, men han er også en rutineret spændingsforfatter. Med udgangspunkt i hans sidste roman, MØRKET UNDER ISEN, taler vi om spændingsromanen generelt - men også om Mortens valg af emner og hans tilgang til at skrive.

MØRKET UNDER ISEN har netop vundet Harald Mogensen Prisen 2022 for bedste danske krimi/spændingsroman. Stort tillykke Morten!

Mortens website her.

Læs mere
David Pepke David Pepke

Lone Theils

Lone Theils er kendt for sin krimiserie om Nora Sand, men hun er også et kendt ansigt på TV2 News, hvor hun kommenterer engelsk politik. Lone har været korrespondent i London i 16 år. Vi har hilst på hinanden gennem årene, men interviewet her er første gang, vi har har en længere samtale. Du finder Lones website her https://lonetheils.com

Læs mere
David Pepke David Pepke

FOR ENDEN AF VEJEN

Da jeg skrev SMUKKE JAN for mere end ti år siden, havde jeg ikke forestillet mig, at der skulle komme 14 efterfølgere til historien om den smukke gymnasielærer, som viste sig ikke at være så smuk. Men min daværende forlægger og redaktør Jacob Søndergaard ville gerne læse mere om Anita & Thor, og så skrev jeg DEN SIDSTE DOMMER. Og så gik det slag i slag, den ene roman førte videre til den næste. Og nu har mine alter egoer taget turen for femtende gang i FOR ENDEN AF VEJEN. Anita & Thor er en del af mig, og selv om titlen kunne antyde det modsatte, vender de tilbage.

Jeg vil gerne sige stor tak til alle dem, der igennem årene har arbejdet på serien. Og selvfølgelig til de mange, som har læst den og sendt mig mange opmuntrende og venlige ord. Jeg håber, I følger med ned for enden af vejen!

Læs mere
David Pepke David Pepke

Eva Serner

Eva Serner var fiktionsredaktør på ’Hjemmet’ i de mange år, hvor jeg skrev kriminoveller til bladet. Eva er en af dem, jeg har lært mest af. I dette interview taler vi blandt andet om ’berettermodellen’, som du kan læse mere om her: http://faa12.dk/studietips/berettermodellen/

Læs mere
David Pepke David Pepke

Susanne Staun

Susanne Staun er mest kendt for sin romanserie om patologen Fanny Fiske. Den nyeste roman i serien, DE TERMINALE KVINDERS KLUB, udkom i september 2021. Desuden er Susanne en meget flittig og skarp klumme- og artikelskribent. Og for at det ikke skal være løgn, har hun også udviklet et BRÆTSPIL. Her taler vi om at skrive, om ikke at skrive, og om at beslutte aldrig nogensinde mere at skrive. Brætspillet vender vi tilbage til.

Du finder Susannes website her: www.susannestaun.com - og på den finder du et stort udvalg af Susannes klummer og artikler. Enjoy!

Læs mere
David Pepke David Pepke

Preben Lund

Preben Lund har haft en meget alsidig karriere, siden vi gik på Helsingør Gymnasium. Han har været fængselsbetjent i 16 år, og han har skrevet et antal bøger om kriminalitet og retspsykiatri. Jeg har læst en del af dem som research til mine bøger. Preben har desuden en af Danmarks bedst kendte stemmer…

Læs mere
David Pepke David Pepke

Anna Grue

Vi har haft besøg af min eminente kollega Anna Grue, og vi havde en fagsnak om arbejdsmetode, overspringshandlinger og tilblivelsen af en roman fra idé til færdig bog. Det var en fornøjelse. Forfattere taler ikke nødvendigvis så meget med hinanden, men det gjorde vi altså her.

Du kan se Annas egen hjemmeside her: www.annagrue.dk

Læs mere
David Pepke David Pepke

Horsens Statsfængsel 1853 - 2006

Under Krimimessen i Horsens i 2021 lavede min søn David Pepke denne film om Horsens Statsfængsel. Meningen var, at jeg skulle lave en speak til filmen, men da jeg så den og hørte Davids musik, opdagede jeg, at filmen og musikken siger det, der skal siges. Fængslets museum er meget seværdigt – og uhyggeligt. 

Læs mere
David Pepke David Pepke

Steen Langstrup

Steen Langstrup er forfatter og forlægger. Han driver sit eget forlag, 2 Feet Entertainment, som udgav min ’Montebello’-trilogi. Han har skrevet mange bøger og udgivet dem selv igennem mere end 20 år. I dette interview taler vi blandt andet om Steens nye bog, FORFATTERSIND.

Læs mere